Coronaens restriktioner er så småt begyndt at løsne sit tag, så vi igen kan fejre familiebegivenheder og andre festligheder. Huset er igen åbent for udlejning på de nye betingelser.
Fra vores side vil der blive lagt ekstra fokus på rengøring af berørings-punkter, eks håndtag. Øvrige regler vil vi bede lejerne selv at holde øje med – og overholde. Der er skiltning i huset om de overordnede retningslinjer.
Desuden er vi nu overgået til ny affalds-sortering. Der skal nu sorteres madaffald fra. Det får du selvfølgelig en vejledning om før din næste fest.
Det seneste tiltag mht Corona Virus har betydning for os alle – ikke mindst de, der havde planlagt barnedåb, konfirmation, bryllup eller anden sammenkomst for familie og venner
Hvis du har lejet forsamlingshuset i den berørte periode (som vi jo endnu ikke ved hvornår slutter), har du mulighed for at sætte lejemålet i bero. Det betyder, at du ikke mister dit depositum, og vi finder en ny dato så snart, der igen bliver åbnet mulighed for det.
Hvis du vælger helt at aflyse festen, koster det depositum. Hvis du allerede har betalt hele lejen, vil du få resten tilbagebetalt.
Pas godt på hinanden.
Velholdt forsamlingshus i en lille landsby lidt udenfor Odense centrum